... digtet er det hele værd, men giver resten mening?
<citat>
Det var On the Idle Hill of Summer.
Kan huske jeg så en del af BBC's gamle dokumentar fra 1964 om "Den Store
Krig" (= den 1.) og 1. afsnit hed faktisk On the Idle Hill of Summer
(http://www.stephen-stratford.co.uk/the_great_war.htm). Hmm, det betyder
ikke at gutten (der iøvrigt var en "klassiker" som mig selv, se:
http://www.chiark.greenend.org.uk/~martinh/poems/housman.html) hører til
blandt the Lost Generation eller "Generationen der snublede i starten"
som Høffding - tror jeg det var - døbte den danske parallel, der altså
ikke døde i skyttegravene (som vi læser det i Jacob Paludans Jørgen
Stein (undtagen selvfølgelig sønderjyderne, der var med om de ville det
eller ej)) . Hvilket får mig til at tænke - har du forresten nogensinde
læst Stefan Zweig's "Verden af i går"? Om bruddet mellem den "gamle
verden" og den nye moderne tidsalder i augustdagene 1914? Fantastisk,
men du humanist og er en dannet én af slagsen oveni, så det har du
selvfølgelig.
Minder, minder .. fra dengang jeg faktisk læste bøger og ikke bare slog
op i manualer som nu ;-)
Anyway Keat har en lignende formulering i det her digt (m. medfølgende
essay : http://www.soloved.org/eng/Ode_on_Indolence.htm)... indolent,
sikke et ord. Det passer lige på min ungdoms somre og en del af
perioderne imellem.
Og med disse grammatikalske histofaktiske breakbeats af vejen er der kun
et at sige. Her er det, værsgo´
On the Idle Hill of Summer
a poem by A. E. Housman
On the idle hill of summer,
Sleepy with the flow of streams,
Far I hear the steady drummer
Drumming like a noise in dreams.
Far and near and low and louder
On the roads of earth go by,
Dear to friends and food for powder,
Soldiers marching, all to die.
East and west on fields forgotten
Bleach the bones of comrades slain,
Lovely lads and dead and rotten;
None that go return again.
Far the calling bugles hollo,
High the screaming fife replies,
Gay the files of scarlet follow:
Woman bore me, I will rise.
</citat>
